Forfattervejledning
opdateret februar 2012
1066 – Tidsskrift for Historie modtager gerne artikler fra såvel etablerede som yngre historikere. Mange historikere har fået udgivet deres første artikel i 1066, og redaktionen gør en særlig indsats for at vejlede mindre erfarne forfattere. Men også veletablerede forskere skriver i tidsskriftet. Denne forfattervejledning giver et overblik over, hvilke krav der stilles for at få en artikel antaget, og hvordan arbejdsgangen er.
Den gode historiefaglige artikel
Artikler skal svare til de historiefaglige krav samtidig med, at der lægges vægt på den interessante historie og den gode formidling. Opgaver, specialer osv. modtages ikke, men skal være skrevet om til en artikel. Den gode artikel kendetegnes ved en præcis fremlægning af problemstilling, argumenter og konklusion i et klart, formidlende og fejlfrit sprog. Artiklen skal være klart struktureret ved hjælp af underafsnit og forsynet med fodnoter. Som regel har artiklen en længde på mellem 10 til 15 sider alt inklusive.
Behandling af indkomne artikler
Manuskriptet indsendes elektronisk i et gængs format forsynet med forfatternavn og kontaktoplysninger. Redaktionen kvitterer senest en måned efter for artiklen og udpeger en kontaktperson fra redaktionen, der formidler kommentarer og ændringsforslag videre til forfatteren. Alle artikler i 1066 læses af kontaktpersonen (et redaktionsmedlem) samt en anonym fagkyndig historiker. Hvis forfatteren bliver bedt om større ændringer og omskrivninger, læses artiklen efterfølgende igen af begge bedømmere. Hvis artiklen derefter ikke lever op til bladets profil og krav, forbeholder redaktionen sig ret til at afvise artiklen. Efter artiklen er godkendt og forsynet med illustrationer, går der normalt ikke længere end et halvt år, før artiklen udkommer.
Layout, overskrifter og manchet
Artiklen indsendes i et gængs format uden unødvendige formateringer, dvs. uden automatisk orddeling, indrykning, justering af teksten osv. Citater skrives med citationstegn og almindelig skrift – f.eks. “Den der kun tager spøg for spøg” og belægges med en fodnote.
Underafsnit bør forsynes med selvstændige overskrifter. Alle overskrifter skrives på separat linje med almindelig skrift og aldrig med punktum efter. Overskrifter adskilles fra den foregående tekst med en blanklinje.
Artiklen indledes med titel og eventuel undertitel. På en ny linje følger “Af NN” med angivelse af forfatterens navn, titel og eventuel institutionstilknytning.
Eksempel:
Plankøkken eller Drømmekøkken? Danske køkkentanker i 1950’erne og 1960’erne
Af Iben Vyff, ph.d., postdoc ved Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet
Alle artikler skal have en indledende manchet på max 10 linjer, hvori artiklens problemstilling og hovedteser hhv. konklusion kort opridses. Manchetten skal skrives i to versioner, én på dansk og én på et ikke-skandinavisk hovedsprog. Begge manchetter vil blive publiceret.
Illustrationer
Hver artikel bør ledsages af 2-4 illustrationer. Forfatteren foreslår og fremskaffer billeder, afklarer copyrightforhold og skriver illustrationstekster til de valgte billeder. Billedets proveniens skal fremgå af illustrationsteksten. Alt vedrørende illustrationer og deres tekster aftales mellem forfatter og kontaktperson så tidligt som muligt.
Alle billeder skal leveres elektronisk på mail, og fremsendes umiddelbart efter, at en artikel er accepteret til tryk af redaktionen. Det skal tydeligt angives, hvilken artikel billederne skal illustrere, samt hvor billederne stammer fra, evt. hvem der har givet tilladelse til at de bringes.
Redaktionen har ikke økonomi til at betale for copyright-belagte billeder.
Tekniske krav og copyright
Billederne skal have en opløsning på mindst 100 dpi ved en størrelse på 10 cm på den korteste led. Billeder skal leveres i jpeg-format. Forfatteren står selv for eventuel beskæring af billeder eller anden billedbehandling.
NB: Billedredaktøren afviser billeder, der ikke lever op til ovenstående krav.
Kunstværker er underlagt copyright indtil 70 år efter kunstnerens død (kan være forlænget). Billeder i bøger, der er trykt før 1970, er i reglen ikke underlagt copyright, men billeder, der er skannet fra et rastet forlæg, er ofte af for dårlig kvalitet.
Noter og litteraturhenvisninger
Der bruges kun fodnoter, ikke slutnoter. I noter anbringes kortere supplerende oplysninger samt litteratur- og kildehenvisninger. Noter anbringes altid efter tegn. – f.eks. “… som han konkluderede.”2
I noternes litteraturhenvisninger gives ved første henvisning værkets fulde bibliografiske data med forfatterens fulde navn, titel, oplæg, udgivelsessted og -år. Forlag/udgiver anføres ikke.
For efterfølgende henvisninger til samme værk angives kun forfatterens efternavn og sidetal. Hvis der henvises til samme værk som i den umiddelbart foregående note bruges forkortelsen “Sst.” – sammesteds. Har en forfatter skrevet flere værker, bruges en forkortet udgave af titlen ved gentagne henvisninger.
Eksempler på notehenvisninger:
1 Erik Trinkhaus/Pat Shipman: The Neandertals. New York 1994, og Christopher Stringer/Clive Gamble: In Search of the Neanderthals. London 1998.
2 Trinkhaus/Shipman, s. 58.
3 Sst., s. 77.
4 Armand Breitung: Overraskelser fra “Abeteoriens” og Udviklingslærens Omraade. København 1917, s. 68-74, og Armand Breitung: Abeteoriens Bankerot. København 1899, s. 2.
5 Breitung: Overraskelser, s. 73.
6 Hermann Klaatsch: Menneskets og Kulturens Opstaaen og Udvikling. København 1924, se f.eks. stamtræet s. 316 (Klaatsch døde i 1916, en kommenteret tysk udgave udkom i 1920. Den danske udgave er oversat og kommenteret af Terkel Mathiasen).
7 James Shreeve: The Neandertal Enigma. Solving the Mystery of Modern Human Origins. London 1996.
8 Erik Helmer Petersen: Dansk lokalhistorie i mands minde. Fortid og nutid, nr. 3, 1999, s. 210-222.
9 Peter Fransen: Ungdomsfængsel – dømt til opdragelse på ubestemt tid. Et element i 1950’ernes diskussion om straffelovsrevisionen. I Else Hansen/Leon Jespersen (red.): Samfundsplanlægning i 1950’erne: Tradition eller tilløb? København 2009, s. 295-362.