Tidsskrift for Historie

1066 er et elektronisk tidsskrift, der spænder bredt og henvender sig til alle historisk interesserede. Det er den interessante historie, den høje faglige standard og den gode formidling, som er styrende for valget af artikler.

Tidsskriftet blev grundlagt af historiestuderende i 1970. I dag er tidsskriftet fagfællebedømt, og redaktionen består af både etablerede forskere og yngre historikere, hvilket på én gang sikrer faglig tyngde og åbenhed over for den nyeste forskning. 1066 ser det som sin særlige opgave at formidle resultaterne af de bedste kandidatspecialer og ph.d.-afhand­linger, men 1066 formidler samtidig den nyeste forskning fra mere etablerede forskere.

Artiklerne spænder lige fra oldtiden til nutiden, og de handler om både dansk og international historie.